Ivan

Ivan Dich Albertsen født 25 maj 1929 i København.

Når man skal høre lidt om Ivans barndom giver det god mening at læse afsnittet om Rose og høre Roses video fortællinger. For der er kun 2 år imellem Rose og Ivan, så barndomsbeskrivelserne hos Rose handler jo også om Ivan, bortset fra det ganske særlige med Ivan og Bornholm.
Allerbedst er det at høre ham selv fortælle på de små videoer.

Ivan var en meget livlig dreng. Han fandt i sin barndom på utallige narrestreger, og der blev meget ofte ringet på døren af genboere som ville klage over Ivan – og hans gode ven Flemming Larsen. De to havde en fest sammen i drengeårene. Flemming og hans familie boede også i Andelsbolig foreningen på Jernbane Alle. De 2 drenges venskab holdt livet igennem. Flemming flyttede til Canada som voksen. Her besøgte Ivan ham. Da Ivan fyldte 90 år kom Flemmings bror Ole med til fødselsdagen. Det viser noget om drengenes nære barndomsvenskab.

Da Ivan var 2 år blev Rose født, og mor Hella kunne ikke magte både et spædbarn, en syg bror Finn og så vildbassen Ivan. Far Klaus sejlede og hjalp derfor ikke til. Så Ivan blev sendt over til bedsteforældrene på Dueodde Sydfyr på Bornholm, hvor morfar Hans Andreas var fyrpasser. Han elskede det. Han blev en rigtig lille bornholmer. Han talte bornholmsk og følte sig helt hjemme på øen sammen med Dich-familien. Han var med da morfar Dich byggede sit flotte hus i Gudhjem.

Byggede selv hus

Ivan valgte selv som voksen at bygge sit eget dejlige hus tæt på morfars. Iøvrigt er Ivans hus på Duebakken et som han og hustru Anne Grethe selv planlagde og tegnede. Ivan var fremsynet og lavede sit eget luft til luft varmesystem i huset som har fungeret fint. Huset ligger på toppen af Gudhjem med den mest fantastiske udsigt udover byen og havet, og i klart vejr ses Christiansø tydeligt.

Han var selvfølgelig også hjemme i Vanløse i ny og næ, og da han skulle i skole var det slut med at bo på Bornholm. Rose og Ivan levede som hund og kat. De skændtes og sloges konstant, og de beskriver selv, at stridighederne på sær vis havde svært ved at slippe dem som voksne uden, at de kan forklare hvorfor. “Idag elsker jeg min søster højt” sagde Ivan til mig.

Det skulle vise sig, at skoletiden ikke blev den letteste for Ivan for skæbnen ville, at han var ordblind. Meget langsynet var han også og måtte bruge briller.

Ordblindhed var der ikke meget fokus på dengang. “Læreren sagde jeg var dum, dvask og doven”, sagde Ivan. Men dum, dvask og doven var mor Hella ikke. Hun sloges for, at Ivan skulle få en ordentlig skoletid og lære det han skulle. Han kom feks i det håb på privatskole en tid på Kaptajn Johnsens Skole på Lykkesholms Alle på Frederiksberg. Den ligger der skam endnu. Det skoleophold varede dog ikke ved, fordi Mor Hella opdagede, at en af Ivans lærere var homoseksuel. Det passede ikke sammen med den fortolkning af kristendommen, som var vigtig for Hella.

En lærerinde Ivan senere fik vidste noget om ordblindhed, og ved hendes hjælp fik Ivan ordentlig hjælp på taleinstituttet.

Senere i livet ville Ivan ud og sejle, og han ville være maskinmester. Teorien var svær for ham selvfølgelig, men da han fik sin eksamen og kom ud at sejle, var der ingen problemer overhovedet.

Elskede livet på langfart

Ivan elskede sit liv på langfart som han selv fortæller om på video. En sjov finurlighed ved Ivans liv til søs er, at han hele livet den første tid på en sejlads var frygtelig søsyg. Og det forsvandt aldrig.

Familien Dich på Bornholm var musikalske. Ivans morfar Hans Andreas Dich var en glad spillemand udover at være fyrassistent og hans døtre Hella, Kristella (Stella) og Hansigne (Senna) spillede og sang.

Både Rose, Ivan og Finn havde arvet det musikalske talent. Der blev sunget og spillet en masse i barndomshjemmet. Rose og Ivan sang. Især Ivans sangstemme var så smuk, at han kom på Sct Annæ Sangskole. Ivan blev ved at synge og sang i kor lige indtil hans elskede hustru Anne Grethe døde. “Da forsvandt min stemme” fortæller han på en af videoerne.

I januar 1963 blev Ivan og Anne Grethe Baasch gift. Anne Grethe var datter af mor Hellas kusine Martha. Anne Grethes datter Susanne (Sanne) var på det tidspunkt 6 år. I 1967 kom Jørgen til. Ivan fortsatte sit arbejde på langfart og Anne Grethe kom også med i ny og næ. Ivan fortæller selv på videoerne.

Klik på billederne her under for at se dem i større udgave